Få notifikationer fra Android-mobilen vist på computeren

Kender du det, at man misser et vigtigt opkald, eller en sms, fordi sidder og er koncentreret foran computeren?

Eller måske glemmer du tit at lade din mobil op selvom de alligevel sidder ved computeren, fordi du ikke lige for set på batteristatusen?

Nu er der hjælp på vej. Android Notifier er et lille open-source program, som installeres på mobilen og computeren og fungerer enten over WIFI eller Bluetooth.

Det findes både til Linux, Windows og Mac og giver dig en notifikation i statusbaren på computer, når du modtager en sms, mms eller et opkald samt når mobilens batteristatus er ved at være lavt.

Eksempel på påmindelse ved modtagelse af SMS-besked:

Eksempel på påmindelse ved indkommende opkald:

Programmet kan hentes her til både Linux, Windows og Mac: http://code.google.com/p/android-notifier/downloads/list

Programmet til Android kan hentes via Android Market, eller ved at indscanne nedenstående stregkode:

Tips:

Det er muligt, at indstille Android-klienten på telefonen, til at vise notifikationsikon i topbaren, så man nemmere har adgang til programmet.

Hvis du bruger Ubuntu, kan det anbefales at indstille klienten til at vise notifikationer via “libnotify” i stedet for “System Default”, da den så vil vise notifikationer igennem Ubuntus standard notifkationsdialog, som det ses ovenover.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *