Fest, juleaften og mere fest…

Arh så har jeg igen ikke fået skrevet i min blog.
Nå, men her er lidt om hvad jeg har lavet på det sidste.

13.-14. december
Lørdag d. 13/12 var jeg til et klimaarrangement på Kulturfabrikken i Nykøbing Falster. Jeg tog der over sammen med Andreas og Mathias fra Næstved.
Vi startede med at se filmen “Den 11. time”, derefter gik vi op i byen og lavede en aktion for klimaet, hvor vi fik folk til symbolsk at male jorden grøn ved at medbringe en stor blå badebold og noget grøn maling.
Efter aktionen tog vi tilbage til Kulturfabrikken, hvor vi hørte talere fra SF og SFU som fortalte om vigtigheden af at passe på miljøet og hvad der i værste fald kunne ske, hvis der ikke blevet gjort en ordentlig indsats.
Efter foredragene var der god julemaden og efter julemaden åbnede baren og festen begyndte. Jeg havde været vågen siden kl. 2 om natten pga. søvnproblemer, så jeg var ret træt, men efter at have drukket 3-4 kopper kaffe var jeg frisk igen og gik så i gang med øllene. Bandet Syreregn kom og gav en kanon koncert så der var rigtig gang i den. Efter bandet gik af scenen, var der nogle DJ’s som kom og spillede noget musik, men allerede kl. 2 blev vi jaget ud pga. festen var slut.
Efter festen spurgte jeg Abert, som jeg havde mødt til arrangementet og snakket en del med den aften, om han ville med i byen, men han havde aftalt med hans forældre, at de skulle komme og hente ham, så han tog hjem, Men Andreas, Mathias tog videre i byen. Desværre var der ikke til at komme ind nogle steder pga. kø, så det endte med at vi tog tilbage til Kulturfabrikken, hvor Mathias og Andreas lagde sig til at sove, imens jeg ved 5-tiden tog toget til Næstved. hvor min far ventede. Den var næsten syv om morgenen før jeg kom i seng, så jeg havde været vågen i næsten 30 timer før jeg endelig faldt i søvn. Men en god dag, det var det!

19.-21. december
Fredag d. 19/12 tog jeg over til Simon som bor i Horsens. Det var en god weekend og vi fik da spillet en del computer. Hans storebror var hjemme pga. han havde influenza, men har var ikke mere syg, end at han godt kunne snakke om Linux og andet computer relateret. Om lørdagen kom Kenneth, en af vores fælles venner på besøg så det var da meget hyggeligt. Simon var ret træt af Windows XP, så vi fik installeret Linux på hans computer. Vi prøvede først med Ubuntu, men Ubuntus udgave af Nvidias binære grafikdriver lavede bøvl, da den ikke kunne håndtere, at Simons pc havde to grafikkort, så prøvede vi med Debian, og den gad godt, da Debians binære Nvidia grafikdriver, bliver bygget på en anden måde.
Desværre døde Simons mormor om søndagen, så jeg måtte derfor tage tidligere hjem end planlagt. Pga. af postyret havde jeg glemt at stemple mit klippekort, da jeg satte mig ind i toget, men en venlig togkontrollør ordnede det for mig.

24. december
Julen stod for døren. Mine forældre og jeg tog hen til genboen, som havde besøg af noget familie. Vi spiste god julemad og dansede om juletræet. Da jeg åbnede min gaver opdagede jeg, at to af mine gaver faktisk var noget som jeg selv havde bestilt over nettet og noget af det var til andre. Mine forældre troede at det var noget de havde bestilt og betalt for mig. Ellers fik jeg nogle skrivebare cd’er, et gavekort til TP Musik og et Playstation 3-spil.

27.-28. december
Lørdag d. 27/12 var jeg til min tantes 50 års fødselsdag ude i et forsamlingshus. Det gik fint nok, det sjoveste var bagefter, da min kusine, hendes kæreste, min anden kusine i 40’erne og jeg tog i byen. Vi var både på Sepps, The Beach og Molly. Så det var da en hyggelig aften og der røg da også nogle øl og shots ned :p

Tilbage er der vel ikke andet, end at ønske en god bagjul og et godt nytår 🙂