Archive for september 2010

Vis linjenumre og aktuel linje i Gedit

Kender du det man sidder og redigerer i et tekstdokument og skal finde noget på en bestemt linje, men man kan ikke lige se hvilken linje man befinder sig på, eller hvad de andre linjer hedder.

Det er skam meget nemt at fikse, hvis man bruger teksteditoren Gedit, som er standard i Gnome.

Du går blot op i Rediger > Indstillinger.

Her sætter du hak i “Vis Linjenumre” og “Fremhæv aktuel linje” .

Sådan! ;)

Guide: Flyt titellinjen og knapperne tilbage i Ubuntu 10.04

Med Ubuntu 10.04 er titellinjen og de dertilhørende knapper røget over i venstre side, hvilket jeg personligt ikke bryder mig om. Jeg kan ikke se hvorfor alt skal være skubbet sammen i venstre side, imens der er helt bart i højre side.

Jeg kan godt gode lide Ubuntus nye standardtema Ambiance derfor har jeg valgt at flytte titellinjen tilbage i midten og knapperne tilbage i højre side. Jeg tænkte at der måske var andre som havde det på samme måde, så her er en guide til, hvordan det gøres:

Centrer titellinjen:

OBS: Dette virker IKKE på Ubuntu 10.10!

Først går vi ind i terminal, som findes under Programmer > Tilbehør > Terminal.

For at centrere titellinjen skal vi redigere i temafilen. Derfor starter vi først med at gå til den aktuelle sti ved at skrive følgende kommando og derefter trykke på enter-tasten:

cd /usr/share/themes/Ambiance/metacity-1/

For en sikkerheds skyld tager vi en backup af temafilen med denne kommando:

sudo cp metacity-theme-1.xml metacity-theme-1.xml_bak

For at redigere i filen skrives følgende kommando:

sudo gedit metacity-theme-1.xml

Find sektionen, der har <!– Window Title –> som kommentar og ændre disse to draw elementer:

<!– Window Title –>

<draw_ops name=”draw_title_text_normal”>
<title color=”#dfd8c8″
x=”(width – title_width) / 2″
y=”(((height – title_height) / 2) `max` 0)”/>
</draw_ops>

<draw_ops name=”draw_title_text_inactive”>
<title color=”#99958b”
x=”(width – title_width) / 2″
y=”(((height – title_height) / 2) `max` 0)”/>
</draw_ops>

Derefter går vi op i System > Indstillinger > Udseende og genvælger temaet Ambiance og nu skulle titellinjen gerne være centeret.

Så skulle der mod forventning gå kludder i rederigeringen kan du genskabe temafilen med denne kommando: “sudo cp metacity-theme-1.xml metacity-theme-1.xml_bak” forudsat, at du står i denne korrekte sti.

Tak til Agnus fra Ubuntu Forums for dette tip.

Flyt knapperne til højre:

Dette virker også på Ubuntu 10.10.

Den nemme måde er at trykke Alt + F2 og skrive “gconftool-2 –set /apps/metacity/general/button_layout –type string menu:minimize,maximize,close”  (uden gåseøjne) og klikke på Kør og så er knapperne tilbage i højre side.

En alternativ grafisk måde, at gøre det på kan ses her: http://www.howtogeek.com/howto/13535/move-window-buttons-back-to-the-right-in-ubuntu-10.04/.