Archive for september 2009

Guide: Opdater HTC Hero uden brug af HTC’s Windows-software

Androids maskot

Dette er efterhånden en gammel og forældet guide og jeg vil ikke længere anbefale folk, at bruge den. Hvis du ønsker hjælp til Android henvises du til http://androidforum.dk/forum.

Jeg har for nylig erhvervet mig en HTC Hero, som er en mobil, der kører med Googles Linux-baserede mobilsystem Android.

HTC har for nylig udsendt en opdatering til telefonen, som retter nogle småfejl og giver mulighed for dansk sprog. Desværre skal man bruge Windows for at kunne benytte deres opdateringssoftware.

Jeg har derfor valgt at lave denne guide for at vise, hvordan man opdaterer sin HTC Hero uden brug af HTC’s Windows-software, til dem som ikke benytter Windows. Guiden kan bruges stortset uanset styresystem.

Det eneste man behøver er en computer med internetadgang, din HTC Hero samt det medfølgende USB-kabel eller et mini-USB-kabel.

Bemærk: Under opdateringen ville alle ens data blive slettet. Dette er ikke en officiel opdateringsmetode fra HTC. Det er dog muligt at genskabe mobilens gamle OS + indstillinger ved at udrulle en backup, som man tager under installationen.

Start med at gå til Settings > Applications og sikrer dig, at der er hak udfor Unkown Sources.

Slut telefonen til din computer via det medfølgende USB-kabel eller et mini-USB-kabel. Rul Notication-baren ned, klik på USB connected og vælg Mount.

Hent derefter disse filer ned på din computer:

FlashRec.apk
Cyanogen’s Hero Recovery Image

Samt:
HTC Generic 2.73.405.5 (Shipping ROM) – Officiel opdatering uden tilpasninger.
eller
HTC Generic 2.73.405.5 (Rooted ROM) – Tilpasset med mulighed for at kunne køre programmer som root*, kan være nyttigt sommetider. (Anbefales)

*En root-bruger er administrator-brugeren på et UNIX-system.

Du skal nu udpakke MoDaCoPatchedRecovery-1.0.zip. Det kommer der en fil ved navn cm-hero-recovery.img ud af.

Læg cm-hero-recovery.img og FlashRec.apk samt den valgte opdatering i roden på telefonens SD-kort, altså IKKE i nogen folder og afmonter derefter telefonen fra computeren.

Gå til Android Market og download en filhåndtering. Hvis du ikke allerede har installeret en kan Linda File Manager anbefales.

Åben filhåndteringen og gå til SDCard. Find FlashRec.apk og klik på den. Åbn filen med Package Installer som automatisk vil installere den.

Åben dernæst FlashRec, klik på Backup Reovery Image og vent til at den bliver færdig.

Når den er færdig, klikker du på den tomme tekstboks, taster: /sdcard/cm-hero-recovery.img og klikker på knappen Custom Recovery Image.

Sluk telefonen og start den op i fejlsekret tilstand ved at holde Home og Power-knapperne nede.

Nu kommer der en menu frem. Klik på apply any zip form sd og vælg den hentede opdatering.

Når den er installeret, er der blot tilbage at genstarte, og din telefon er nu opdateret med den nyeste opdatering :)

Hvis du finder døde links bedes du venligst kontakte mig, enten ved at kommentere på denne guide, eller under Kontakt.