Archive for januar 2009

Nyt design på bloggen, som overholder webstandarderne!

Webstandarder er nogle vejledende regler for hvordan hjemmesider skal opbygges for at de skal kunne læses af alle webbrowsere (det program, man går på nettet med). Min blog har tidligere ikke overholdt disse standarder, eftersom det design jeg brugte havde dårligt understøttelse for andre sprog end engelsk, så havde selv oversat manuelt i det, og det var blevet blevet noget værre rod. Så jeg ville hente designet til min blog igen, men det var ikke muligt, så jeg besluttede, at jeg ville skifte design på bloggen, og det var ikke nogen dårlig ídé.

Så jeg har fundet et nyt design til min blog. Jeg synes det nye design er simpelt, men flot. Den er ikke så smalt som det gamle design, så det passer bedre til store skærmopløsninger. Det er også bedre til at tilpasse sig en lokalsproget udgave af WordPress(mit blogsystem), hvor jeg med det gamle design, skulle ind og oversætte manuelt, som jo var det der gjorde det gamle rodet.

Du kan se mit gamle design her.

Jeg kaldte mit gamle design for Louis.dk version 3, så man kan vist godt kalde det nye for version 3.1. :)

Opdatering:
Min blogs indhold er nu udgivet under licensen “Creative Commons- by-nc-sa”, hvilket i korte træk betyder, at du har frihed til dele bloggens indhold, samt bearbejde det, så længe du krediterer rettighedshaveren (i dette tilfælde mig) samt deler det under samme licens og du ikke bruger det kommercielt. Læs mere her.

Guide: Retro DOS spil under Linux.

Jeg har leget lidt med DOSBox, som er et frit program, der kan køre gamle DOS spil under Linux og jeg har derfor valgt at skrive denne lille guide til, hvordan man får det til at virke.

Først skal du installere DOSBox via sin pakkehåndtering. I Ubuntu gøres dette ved at op gå i “Programmer > Tilføj/fjern”.
Her vælger man “All available applications” under “Show:”, søger på “dosbox” i søgefeltet, afkrydser programmet og trykker på knappen “Apply Changes”.

Når programmet er installeret skal du åbne det. I Gnome (som bla. Ubuntu bruger) ligger det under “Programmer > Spil > DOSBox Emulator” og i KDE er det “K-menu > Spil > DOSBox Emulator”
Når programmet er åbnet kommer en DOS lignende shell op. I den skal man skrive:
CONFIG -writeconf dosbox.conf
Bemærk at DOSBox ikke er sat til dansk tastatur som standard (men det ordner vi senere), så “-” (minustegn) ligger på “+”-tasten (plustasten).
Derefter lukker du DOSBox.

Ovenstående kommando opretter en konfigurationsfil ved navn dosbox.conf i din hjemmemappe (/home/BRUGERNAVN/dosbox.conf).
Denne fil skal åbnes i et tekstrederingsprogram (IKKE tekstbehandling såsom OpenOffice). Den nemmeste måde at gøre dette på, er at gå ind i en filhåndtering såsom Nautilus eller Konqueror og klikke på filen.
I filen finder du linjen “keyboardlayout=none” og ændrer til “keyboardlayout=dk”.
Nederst i filen under linjen “[autoexec]” tilføjer du linjen “MOUNT C ~/”
Dernæst tilføjer du linjen “C:” og gemmer og lukker filen.

Nu er det tid til at hente nogle DOS spil. Gå ind på Google og søger efter “dos games”, og husk at gemme DOS spillene i din hjemmemappe.
Når du har hentet nogle DOS spil åbner du blot DOSBox fra menuen og skriver navnet på spillet fx. ALLYCAT.EXE og så åbner spillet. God spillelyst :)

Dette er kun en lille begynderguide. Har du behov for mere hjælp kan du tjekke: DOSBox’s wiki