Kategoriarkiv: Min dagligdag

Færdig med grundforløbet

Jeg blev færdig med grundforløbet til datatekniker for et par uger siden, men har ikke lige fundet tid til at skrive om det før nu. Det har været et rigtigt godt halvår. Der har selvfølgelig været ting som har været mindre spændende end andre, men alt i alt har det gået godt. Det har været en god ting, at det ikke kun har været tør teori og boglige fag, men vi også har lavet mange praktiske opgaver. Vi har bl.a samlet computere, installeret software, rodet med netværk, strømforsyninger og en masse andet.

Jeg synes også, at vi har haft en god kemi i klassen både lærer og elever imellem, hvor der også har været plads til sjov og spas. Det har også været rart, at vi har haft et frit arbejdsmiljø, hvor vi tit har fået at vide, hvilke opgaver vi skulle lave og hvornår de skulle være færdige , og så kunne vi selv bestemme, hvornår vi ville lave hvilke opgaver.

Det har også været rart at lærerne har betroet nogle af elverne opgaver såsom at klargøre maskiner til de nye elever. Nedenunder ses jeg sammen med Benjamin. Det ligner næsten at vi står som datateknikere på arbejde i et serverrum.

IMAG0042 IMAG0043

Jeg har i et par år prøvet forskellige uddannelser for at finde du af, hvad jeg ville, og det er rart endelig at have fundet den uddannelse, hvor jeg hører hjemme. Jeg fik 10 i eksamenskarakter og 12 i standpunktskarakter, så det er jeg ganske tilfreds med 🙂

Weekeden efter jeg var færdig med grundforløbet tog jeg til Open Source Days Coummity Day. Det er en it-konference, hvor især det at snakke med andre computerinteresserede er i højsædet. Jeg havde en god dag, hvor jeg fik snakket med en masse og været til en del foredrag bl.a debat om brugergrupper, social-bogmærkning samt udvikling på Android-platformen.

Ny netbook

Jeg bestilte den 23. maj 2009 en netbook hos Dell, og fik først at vide efter bestillingen, at den først ville blive leveret den 29/6, men jeg accepterede det. Da de den 16/6 trak belønbet, (hvilket de første må gøre når varen er afsendt), troede jeg, at varen var på vej, men jeg tog fejl. Et par dage før varen seneste skulle have været leveret, ændrede de leveringsdatoen fra den 29/6 til 9/7. Dette gjorde de uden varsel, jeg kunne kun se dette via deres online ordrestatus-side. Det var bare dråben, som fik bæret til at flyde over, og jeg klagede til deres support og fik svar på engelsk. De skrev, at de ikke gav kompensation for forlænget leveringstid, at de ikke kunne grantere, at man ordre blev leveret senest 9/7 samt at jeg bare kunne skrive til dem, HVIS jeg ville have annulleret min ordre. Da jeg et par dage senere den 4/6 tjekkede deres online ordrestatus side, kunne jeg jeg se, at de havde annulleret min ordre, uden at jeg havde bedt om det og uden varsel. Da jeg så tjekkede min webbank kunne jeg se, at de  ikke havde genindsat mine penge, jeg skrev til deres support og fik at vide, at der ville gå 5-7 arbejdsdage. En ting er, at de hæver beløbet flere uger før afsendelse, men når de er så lang til om at tilbagebetale en ordre som de selv har annulleret, så grænser det sig til tyveri. Pengene blev dog sat ind her i fredags den 10/6.

Jeg havde nu glædet mig lidt til den netbook, da det var en solid og robust model som kom med Ubuntu præinstalleret, men når de ikke kan levere min vare til tiden, så gider jeg ikke handle med dem. I stedet gik ind på Laptops.dk og bestilte en Asus Eee S101, der opgraderet til 2 GB ram kostede 4.200 kr, som det kun tog to døgn at få leveret. Havde jeg hørt postbudet, havde jeg fået den kun et døgn efter jeg havde bestilt den. Dette er en rigtig dejlig maskine, som jeg er  blevet rigtig gad for og den kører selvfølgelig Linux. Jeg kæmper dog med Asus som at få refunderet Windows-licensen.

Det går godt på EUC

I midten af april startede jeg på grundforløbet til datatiknikker på EUC i Næstved. Jeg går på en lille afdeling, der ligger uden for byen.
Det er et hyggeligt lille sted og der er  dog en kantine med billige madvarer. Vi er ca. 20 i klassen, da der allerede er droppet ca. 5 ud og vi har generelt om strøm, styring it. Jeg føler, at dette er det rigtige for mig.
Jeg kan godt lide, at vi arbejder med ting, som vi skal bruge i vores senere i vores uddannelsesforløb. Jeg blev lidt træt af, de fag vi havde på Handelsskolen, da jeg følte, at de fleste fag ikke var nogle som jeg kunne bruge til noget.

Linuxdag på Københavns IT Universitet i torsdags

I torsdags tog jeg toget og metroen ind til Københavns IT Universitet, hvor KLID og DKUUG indbudte til Linuxdag, en eftermiddag med foredrag fra kl. 13:15-17. Der var foredrag om brug af Linux og Open Source i Mærsk Olie og gas, på DTU og i de danske erhvervsliv. Til slut var der et foredrag fra et advokatfirma, der fortalte om lukket vs. åbent software set med juridiske øjne.

Alt i alt var det en god dag med nogle gode foredrag, selvom det er noget lort, at man ikke kan bestille biletter til Metroen over nettet!

Open-source konference, tynd demonstration og brev fra EUC

I torsdags var jeg til konferencen “Open source-software i det offentlige” som blev afholdt på Børsen i København. Jeg havde fået en fribillet fordi jeg havde skrevet om arrangementet på Linux-portalen LinuxIN. Der var nogle gode foredrag om Open Source i det offentlige, i Gribskov Kommune, i sygehussektoren og på Københavns Universitet og så et om en økonoms syn på Open Source. Der var også en masse stande. Jeg stod meget ovre ved Community-standen hvor Ubuntu, Mozilla og Open Office-gutterne stod og jeg fik da også taget noget merchandise med hjem. Det var alt i alt en god konference og jeg mødte en fyr navn Rune derinde som jeg aftale med, at vi tog til en demonstration imod IFPI og censur på Betel Thorvaldsens Plads  i København dagen efter.

Dagen efter tog jeg så toget til København, hvor jeg mødtes med Rune og hans fætter. Vi kørte ud til Betel Thorvaldsens Plads, hvor vi var kl. 16:06, men blev slemt skuffede, da der var tomt og ingen demonstration. Rune havde kontaktet formanden for IT-POL dagen før, som stod til på Facebook at skulle tale, men han kendte intet til arrangementet. Så Rune og jeg gik i stedet en tur, hvor han viste mig København. Det var meget hyggeligt og så var togbiletten da heller ikke helt spildt alligevel.

Da jeg kom hjem fra København, lå der et brev fra EUC, hvor der stod at jeg skulle starte på datateknikker-uddannelsen i april. Jeg havde misforstået det og troede at jeg først skulle starte i august, men på den anden, er det meget dejligt, at komme i gang så hurtigt som muligt.

Jeg gik også lige ind på Facebook, hvor demonstrationen imod IFPI og censur var annonceret. Der stod, at der både var demonstration i Esbjerg, Odense, Århus og København, men jeg kunne se i kommentarerne, at der også var andre som var mødt skuffede op i både København og Odense, imens der havde været omkring 20 mennesker i både Esbjerg og Århus. Helt ærligt, det kunne godt have været bedre planlagt!

Hyggelig SFU Regionsweekend og indmedelse til nyt studie

I weekenden var jeg til SFU Regionsweekend på Slagelse Studenterhus sammen med en masse andre SFU’er fra det meste af Sjælland. Det startede  lørdag kl. 11:30, men jeg kom desværre først ved 13-tiden, fordi jeg havde problemer med at finde derhen. Der var gode foredrag om socialisme og EP-valget. Om aftenen var der en rigtig hyggelig fest med Øl-stafet, stoledans og en masse fed musik og selvfølgelig en masse øl og sprut. Lørdag middag tog vi så hjem, jeg havde lidt tømmermænd, men det var en hyggelig og spændende weekend 🙂

I dag har jeg være ude og snakke med studievejlederen til datateknikker-uddannelsen, hvor jeg blev meldt ind og som jeg skal starte i til august. Jeg tror det er mere mig end HHX, som jeg er droppet ud af. Jeg regner med at bruge den tid jeg har  inden “sommerferien” til at få taget kørekort som jeg får af mine forældre, starte i motionscenter og måske finde et lille job. Lige nu sider jeg på biblioteket og blogger og venter på, at jeg skal til SFU møde her kl. 15:30.

Opdatering: Jeg skal starte på datamatiker-uddanelsen allerede d. 14/4.

Fed klimaauktiom med SFU :)

I lørdags mellem 10:30-13 tog jeg sammen med nogle fra SFU Næstved op på Axeltorv (det lokale torv i Næstved), hvor vi lavede en fed aktion for at få folk til at skrive under på, at regeringen skulle gøre noget aktivt for klimaet.

Vi tog opstilling foran DiBa-banken, hvor vi stille en gummibåd (som jeg havde lånt af min far) som vi sad og fiskede i for at vise, at hvis regeringen ikke tog klimaudfordingerne seriøst og lavede en ordentlig kollektiv transport ville vi alle komme til at skulle tage gummibåden og handle om lørdagen.

Ved siden af stod nogle af os ved et bord, hvor folk kunne skrive under på et seriøs klimapolitik. Nogle andre af os stod og holdte en banner med teksten “Busser i 2009 eller gummibåde i 2050”. Det var en fed aktion. Der kom mange over og snakke med os og vi fik 86 underskrifter som vil blive sendt til miljø- og engeriminister Connie Hedegaard

Hyggelig vinterferie :)

Jeg  har haft en rigtig god vinterferie.

Den første weekend var jeg på besøg hos Kenneth i Horsens. Vi hyggede os med lidt Vodka og så nogle gode film 🙂

Om mandagen tog jeg sammen med Simon (også en ven fra Horsens) hjem til mig. Simon installerede Wow under Ubuntu på min gamle HP bærbar (som snart skal sælges). Han synes det kørte godt og han fik ca. 40 FPS, hvor han i Vista kun plejede at få 5 FPS. Han fandt også et Open Source spil ved navn “The Mana World” som vi spillede en del. Det krævede så lidt, at det kørte fint på Simons Eee.

Om torsdagen tog vi til til det ugentlige hyggemøde i den lokale Linux-brugergruppe. Det var hyggeligt nok og det var sidste gange vi holdt det hos en privat, eftersom vi nu har skaffet lokalerne hos Studenternes hus.

Nå men efter at have prøvet hele natten til fredag at få Simons mobile bredbånd til at virke sammen med hans Eee tog vi om morgnen bussen til Næstved hvor Simon tog toget videre mod Horsens og jeg tog hjem og sov godt igennem.

Det alt i alt var det en hyggelig vinterferie 🙂

I aften skal jeg til hyggemøde i den lokale Linux-brugergruppe. Som nævnt ovenfor har vi fået lokaler hos Studenternes Hus. Vi nogen skulle have intresse i at dukke op kan man læse mere om sted m. m. her: http://www.opensovs.biz/. Alle er velkommende.

Hurtig reparation af Thinkpad :)

Min venstre touchpad-knap på min Thinkpad var blevet skæv og sad ikke odentligt fast.Så jeg ringede i går ved 3-tiden til Lenovo og fejlmeldte den. Supporteren noterede det og sendte en ny reservedel afsted med posten.

Så i dag ved 1-tiden kom et fragtmand med reservedelen som jeg derefter udskiftede. Reparationen tog under et døgn, ikke flere måneder som jeg ellers har oplevet med andre computerfirmaer. Tak for god service 🙂

Fest, juleaften og mere fest…

Arh så har jeg igen ikke fået skrevet i min blog.
Nå, men her er lidt om hvad jeg har lavet på det sidste.

13.-14. december
Lørdag d. 13/12 var jeg til et klimaarrangement på Kulturfabrikken i Nykøbing Falster. Jeg tog der over sammen med Andreas og Mathias fra Næstved.
Vi startede med at se filmen “Den 11. time”, derefter gik vi op i byen og lavede en aktion for klimaet, hvor vi fik folk til symbolsk at male jorden grøn ved at medbringe en stor blå badebold og noget grøn maling.
Efter aktionen tog vi tilbage til Kulturfabrikken, hvor vi hørte talere fra SF og SFU som fortalte om vigtigheden af at passe på miljøet og hvad der i værste fald kunne ske, hvis der ikke blevet gjort en ordentlig indsats.
Efter foredragene var der god julemaden og efter julemaden åbnede baren og festen begyndte. Jeg havde været vågen siden kl. 2 om natten pga. søvnproblemer, så jeg var ret træt, men efter at have drukket 3-4 kopper kaffe var jeg frisk igen og gik så i gang med øllene. Bandet Syreregn kom og gav en kanon koncert så der var rigtig gang i den. Efter bandet gik af scenen, var der nogle DJ’s som kom og spillede noget musik, men allerede kl. 2 blev vi jaget ud pga. festen var slut.
Efter festen spurgte jeg Abert, som jeg havde mødt til arrangementet og snakket en del med den aften, om han ville med i byen, men han havde aftalt med hans forældre, at de skulle komme og hente ham, så han tog hjem, Men Andreas, Mathias tog videre i byen. Desværre var der ikke til at komme ind nogle steder pga. kø, så det endte med at vi tog tilbage til Kulturfabrikken, hvor Mathias og Andreas lagde sig til at sove, imens jeg ved 5-tiden tog toget til Næstved. hvor min far ventede. Den var næsten syv om morgenen før jeg kom i seng, så jeg havde været vågen i næsten 30 timer før jeg endelig faldt i søvn. Men en god dag, det var det!

19.-21. december
Fredag d. 19/12 tog jeg over til Simon som bor i Horsens. Det var en god weekend og vi fik da spillet en del computer. Hans storebror var hjemme pga. han havde influenza, men har var ikke mere syg, end at han godt kunne snakke om Linux og andet computer relateret. Om lørdagen kom Kenneth, en af vores fælles venner på besøg så det var da meget hyggeligt. Simon var ret træt af Windows XP, så vi fik installeret Linux på hans computer. Vi prøvede først med Ubuntu, men Ubuntus udgave af Nvidias binære grafikdriver lavede bøvl, da den ikke kunne håndtere, at Simons pc havde to grafikkort, så prøvede vi med Debian, og den gad godt, da Debians binære Nvidia grafikdriver, bliver bygget på en anden måde.
Desværre døde Simons mormor om søndagen, så jeg måtte derfor tage tidligere hjem end planlagt. Pga. af postyret havde jeg glemt at stemple mit klippekort, da jeg satte mig ind i toget, men en venlig togkontrollør ordnede det for mig.

24. december
Julen stod for døren. Mine forældre og jeg tog hen til genboen, som havde besøg af noget familie. Vi spiste god julemad og dansede om juletræet. Da jeg åbnede min gaver opdagede jeg, at to af mine gaver faktisk var noget som jeg selv havde bestilt over nettet og noget af det var til andre. Mine forældre troede at det var noget de havde bestilt og betalt for mig. Ellers fik jeg nogle skrivebare cd’er, et gavekort til TP Musik og et Playstation 3-spil.

27.-28. december
Lørdag d. 27/12 var jeg til min tantes 50 års fødselsdag ude i et forsamlingshus. Det gik fint nok, det sjoveste var bagefter, da min kusine, hendes kæreste, min anden kusine i 40’erne og jeg tog i byen. Vi var både på Sepps, The Beach og Molly. Så det var da en hyggelig aften og der røg da også nogle øl og shots ned :p

Tilbage er der vel ikke andet, end at ønske en god bagjul og et godt nytår 🙂