Too Cool for Internet Explorer

Startet på læreplads

Det er lidt længe siden, at jeg har fået skrevet sidst, men jeg håber at I har haft en god jul og får et godt nytår :)

Jeg startede d. 4/1 på min læreplads Enavn ApS i Næstved, som er et Linux-baseret hostingfirma. Det ligger kun ca. 10 fra mit hjem, så meget herligt.

Jeg har nu været der i tre uger og det virker som et godt sted, med gode arbejdsopgaver og flinke kollegaer.

De første par har jeg primært rodet med serveropsætning og virtuelle systemer og lige for tiden er jeg ved at skrive guides og sætte mig ind i supportsystemet.

Færdig med grundforløbet

Jeg blev færdig med grundforløbet til datatekniker for et par uger siden, men har ikke lige fundet tid til at skrive om det før nu. Det har været et rigtigt godt halvår. Der har selvfølgelig været ting som har været mindre spændende end andre, men alt i alt har det gået godt. Det har været en god ting, at det ikke kun har været tør teori og boglige fag, men vi også har lavet mange praktiske opgaver. Vi har bl.a samlet computere, installeret software, rodet med netværk, strømforsyninger og en masse andet.

Jeg synes også, at vi har haft en god kemi i klassen både lærer og elever imellem, hvor der også har været plads til sjov og spas. Det har også været rart, at vi har haft et frit arbejdsmiljø, hvor vi tit har fået at vide, hvilke opgaver vi skulle lave og hvornår de skulle være færdige , og så kunne vi selv bestemme, hvornår vi ville lave hvilke opgaver.

Det har også været rart at lærerne har betroet nogle af elverne opgaver såsom at klargøre maskiner til de nye elever. Nedenunder ses jeg sammen med Benjamin. Det ligner næsten at vi står som datateknikere på arbejde i et serverrum.

IMAG0042 IMAG0043

Jeg har i et par år prøvet forskellige uddannelser for at finde du af, hvad jeg ville, og det er rart endelig at have fundet den uddannelse, hvor jeg hører hjemme. Jeg fik 10 i eksamenskarakter og 12 i standpunktskarakter, så det er jeg ganske tilfreds med :)

Weekeden efter jeg var færdig med grundforløbet tog jeg til Open Source Days Coummity Day. Det er en it-konference, hvor især det at snakke med andre computerinteresserede er i højsædet. Jeg havde en god dag, hvor jeg fik snakket med en masse og været til en del foredrag bl.a debat om brugergrupper, social-bogmærkning samt udvikling på Android-platformen.

Moblin 2.0 – en blandet oplevelse

Moblin screenshot

Moblin er en Linux-distribution (pt. bygget på Fedora), der har en specieltilpasset Gnome-brugerflade lavet med henblik på netbooks. Projektet blev startet af chipproducenten Intel, men er siden overtaget af Linux Fundation.

Sidste weekend satte jeg mig for, at installere Moblin på min netbook (en Asus Eee S101), eftersom der for nylig var kommet en 2.0 udgave. Jeg hentede en img-fil ned fra projektets hjemmeside og installerede det på en USB nøgle via projektets eget Image Writer script, som er skrevet i Python. Jeg startede op fra USB nøglen, men så, at man ikke kunne vælge dansk tastatur, så måtte vælge svensk i stedet.

Da jeg kom til partioneringsprocessen (opdeling af disk) kunne installationsprogrammet ikke ændre størrelsen på min Ubuntu-partition, som kører med det nyere filsystem ext4. Dette er på trods af, at Moblin er baseret på Fedora som er rimeligt fremme i skoene og som længe har understøttet ext4. Jeg måtte derfor tage fat i min USB nøgle igen, hvorpå jeg installere Gparted live cd via UNetbootin. Ved hjælp af Gparted kunne jeg så formindske min Ubuntu-partition, så der var plads til Moblin.

Efter at have udpakket den hentede img-fil på min USB nøgle starter jeg op i installationsprogrammet, men da jeg når til partitionsprocessen crasher systemet totalt. Dette gentager sig et par gange, men jeg får til sidst oprettet en partition, hvorpå der bliver installeret Moblin. Da jeg så starter systemet op, opdager jeg, at jeg kun kan vælge Moblin fra GRUB (opstartsmenuen). Installationsprogrammet har altså ikke kunne genkende min Ubuntu-partition, men det er nok grundet den manglende Ext4-understøttelse. Har ikke undersøgt dette nærmere.

Fra jeg vælger Moblin i GRUB-menuen og til at systemet er startet op går der lige under 10 sekunder før systemet er startet. Det er yderst acceptabelt og skyldes, at Moblin er tilpasset til netbook-hardware. Da jeg går ind under “Keyboard” og trykker på knappen “Add” for at tilføje dansk tastatur, ja så crasher tastatur-programmet. Jeg har ikke kigget på, om dette kun gøres på en anden måde evt. via terminalen.

Moblins brugerflade består af en værktøjslinje som er skjult, når denne ikke er i brug. Denne værktøjeslinje indeholder forskellige sektioner som er beskrevet nedenunder. Nogle synes, ikke om dette, da det minder for meget om brugerfladen på en mobiltelefon. Jeg kan personligt godt lide det.

myzone – Her får du et overblik over kalenderaftaler, seneste besøgte hjemmesider samt beskeder fra online venner.

status – Her kan du se dine venners status fra sociale netværk såsom Facebook, Twitter og Last.fm.

people - Giver dig mulighed for at kommunikere med dine via venner via flere forskellige messenger-protokoler og sociale netværk via et program, der ligner Pidgin.

internet – Her kan du gå på nettet via en skrabet Firefox-browser.

media – Her har mulighed for at spille film og musik og se billeder.

pasteboard – Et klipboard, hvor du kan se de ting du senest har kopieret.

applications – En liste over alle installerede programmer samt indstillings- og administrationsværktøjer.

zone – Her kan du se dine zoner. Også kendt som funktionen “Flere skriveborde”.

Efter at have prøvet Moblin en uges tid må jeg sige, at den har en rigtig lækker brugerflade med mange nyskabne og innovative idéer, men den er bestemt ikke uden fejl og mangler. Jeg oplever tit, at et program casher også selvom at 2.0 faktisk skulle være en stabil udgivelse. Der er også et meget lille udvalg af pakker i pakkesystemet.

En anden irriterende ting er, at imens filhåndteringen Nautilus bryder ud af brugerfladen og vises med alle ikoner og værktøjslinjer, så er browseren (som er baseret på Firefox 3.5) meget begrænset. Det er ikke muligt at installere nogen udvidelser og der er ingen værktøjslinje, og så der er kun meget begrænsede muligheder for tilpasning. Jeg kunne godt tænke mig, at alle programmer som standard vises med minimale funktioner (bl.a for at spare plads) og så ved et tryk på en maskimér-knap så kommer værktøjslinjen til syne. Denne idé vil jeg viderebringe til Moblin-udviklerne.

Guide: Opdater HTC Hero uden brug af HTC’s Windows-software

Androids maskot

Jeg har for nylig erhvervet mig en HTC Hero, som er en mobil, der kører med Googles Linux-baserede mobilsystem Android.

HTC har for nylig udsendt en opdatering til telefonen, som retter nogle småfejl og giver mulighed for dansk sprog. Desværre skal man bruge Windows for at kunne benytte deres opdateringssoftware.

Jeg har derfor valgt at lave denne guide for at vise, hvordan man opdaterer sin HTC Hero uden brug af HTC’s Windows-software, til dem som ikke benytter Windows. Guiden kan bruges stortset uanset styresystem.

Det eneste man behøver er en computer med internetadgang, din HTC Hero samt det medfølgende USB-kabel eller et mini-USB-kabel.

Bemærk: Under opdateringen ville alle ens data blive slettet. Dette er ikke en officiel opdateringsmetode fra HTC. Det er dog muligt at genskabe mobilens gamle OS + indstillinger ved at udrulle en backup, som man tager under installationen.

Start med at gå til Settings > Applications og sikrer dig, at der er hak udfor Unkown Sources.

Slut telefonen til din computer via det medfølgende USB-kabel eller et mini-USB-kabel. Rul Notication-baren ned, klik på USB connected og vælg Mount.

Hent derefter disse filer ned på din computer:

FlashRec.apk
Cyanogen’s Hero Recovery Image

Samt:
HTC Generic 2.73.405.5 (Shipping ROM) – Officiel opdatering uden tilpasninger.
eller
HTC Generic 2.73.405.5 (Rooted ROM) – Tilpasset med mulighed for at kunne køre programmer som root*, kan være nyttigt sommetider. (Anbefales)

*En root-bruger er administrator-brugeren på et UNIX-system.

Du skal nu udpakke MoDaCoPatchedRecovery-1.0.zip. Det kommer der en fil ved navn cm-hero-recovery.img ud af.

Læg cm-hero-recovery.img og FlashRec.apk samt den valgte opdatering i roden på telefonens SD-kort, altså IKKE i nogen folder og afmonter derefter telefonen fra computeren.

Gå til Android Market og download en filhåndtering. Hvis du ikke allerede har installeret en kan Linda File Manager anbefales.

Åben filhåndteringen og gå til SDCard. Find FlashRec.apk og klik på den. Åbn filen med Package Installer som automatisk vil installere den.

Åben dernæst FlashRec, klik på Backup Reovery Image og vent til at den bliver færdig.

Når den er færdig, klikker du på den tomme tekstboks, taster: /sdcard/cm-hero-recovery.img og klikker på knappen Custom Recovery Image.

Sluk telefonen og start den op i fejlsekret tilstand ved at holde Home og Power-knapperne nede.

Nu kommer der en menu frem. Klik på apply any zip form sd og vælg den hentede opdatering.

Når den er installeret, er der blot tilbage at genstarte, og din telefon er nu opdateret med den nyeste opdatering :)

Hvis du finder døde links bedes du venligst kontakte mig, enten ved at kommentere på denne guide, eller under Kontakt.

Tucan – gør det nemt at hente fra filhosting-sider

Vi kender vel allesammen det, at man sidder og skal hente noget fra en filhosting-side, og så sidder man der og skal klikke på mange links og holde styr på, hvor ens browser ligger filerne henne. Det kan også være, at man vil hente nogle filer fra en filhosting-side, hvor man skal sidde og vente på at få downloadlinket, fordi siden kræver betaling for hurtig download.

Der findes et open-source program, som kan gøre disse ting nemmere for en. Det hedder Tucan, og findes både til Linux og Windows.

Man indsætter bare ens links i et felt, og trykker på knappen “Check Links”. Det er lige meget om der er tekst mellem linksene, det hindrer ikke Tucan i at udrede dem.

tucan1

Derefter tjekker Tucan de indsatte links. De fungerende markeres med grøn pil udfor. Dem som ikke fungerer markeres med grå pil udfor.

tucan2

Efter at have tjekket linksenes gyldighed går Tucan i gang med at downloade dem. Hvis man ikke er betalt medlem og serveren har ventetid, venter Tucan pænt og går i gang med at downloade derefter.

tucan3

Hvis man er betalt medlem hos et eller flere filhosting-sider kan Tucan også håndtere disse og downloader som standard 5 filer ad gangen.

tucan4

Tucan understøtter en lang række filhosting-sider, som det ses nedenfor. Listen udvides løbende, efterhånden som udviklingen skrider fremad.

tucan5

Lyder det interessant? Tucan hentes til både Linux og Windows her. Ubuntu-pakke kan findes her.

Lige et godt tip: Hvis man skal finde materiale fra diverse filhosting-sider, så er katz.cd et godt sted at søge :)

VLC 1.0 er udgivet

VLC's logo

Den populære open-source medieafspiller er efter 13 års udvikling udkommet i en version 1.0. Udover at understøtte mange platforme samt filformater er der bl.a også kommet disse nyheder siden version 0.9.9:

* Forbedret stabilitet samt mindre hukommelsesforbrug

* Mulighed for at optage fra alle formater, som kan kan afspilles i VLC.

* Nye HD codecs (bl.a AES3, Dolby Digital Plus, TrueHD, Blu-Ray Linear PCM, Real Video 3.0 og 4.0)

* Understøttelse af følgende format ( bl.a Raw Dirac, M2TS) samt større forbedringer i andre formater.

* Ny Dirac indkoder og MP3 fixed-point indkoder

Hvis man er interesseret kan VLC hentes her til en lang række platforme.

Ny netbook

Jeg bestilte den 23. maj 2009 en netbook hos Dell, og fik først at vide efter bestillingen, at den først ville blive leveret den 29/6, men jeg accepterede det. Da de den 16/6 trak belønbet, (hvilket de første må gøre når varen er afsendt), troede jeg, at varen var på vej, men jeg tog fejl. Et par dage før varen seneste skulle have været leveret, ændrede de leveringsdatoen fra den 29/6 til 9/7. Dette gjorde de uden varsel, jeg kunne kun se dette via deres online ordrestatus-side. Det var bare dråben, som fik bæret til at flyde over, og jeg klagede til deres support og fik svar på engelsk. De skrev, at de ikke gav kompensation for forlænget leveringstid, at de ikke kunne grantere, at man ordre blev leveret senest 9/7 samt at jeg bare kunne skrive til dem, HVIS jeg ville have annulleret min ordre. Da jeg et par dage senere den 4/6 tjekkede deres online ordrestatus side, kunne jeg jeg se, at de havde annulleret min ordre, uden at jeg havde bedt om det og uden varsel. Da jeg så tjekkede min webbank kunne jeg se, at de  ikke havde genindsat mine penge, jeg skrev til deres support og fik at vide, at der ville gå 5-7 arbejdsdage. En ting er, at de hæver beløbet flere uger før afsendelse, men når de er så lang til om at tilbagebetale en ordre som de selv har annulleret, så grænser det sig til tyveri. Pengene blev dog sat ind her i fredags den 10/6.

Jeg havde nu glædet mig lidt til den netbook, da det var en solid og robust model som kom med Ubuntu præinstalleret, men når de ikke kan levere min vare til tiden, så gider jeg ikke handle med dem. I stedet gik ind på Laptops.dk og bestilte en Asus Eee S101, der opgraderet til 2 GB ram kostede 4.200 kr, som det kun tog to døgn at få leveret. Havde jeg hørt postbudet, havde jeg fået den kun et døgn efter jeg havde bestilt den. Dette er en rigtig dejlig maskine, som jeg er  blevet rigtig gad for og den kører selvfølgelig Linux. Jeg kæmper dog med Asus som at få refunderet Windows-licensen.

Guide: Installér Firefox 3.5 på Ubuntu 9.04

Guiden er opdateret d. 10/7, da Firefox 3.5 nu ligger i Ubuntus pakkearkiv.

Normalt holder jeg mig til de pakker, som ligger i Ubuntus pakkecenter, men hvis der er tale om store opdateringer, med ny funktionalitet, jeg finder brugbart, kan jeg godt finde på at opgradere.

Firefox 3.5 ryger så sandelig ind under den kategorig med funktioner som hurtigere hastighed, understøttelse for privat browsing samt understøttelse af audio- og video-tags. Så skal vi komme i gang med at opgradere?

Hov, vent lige lidt. Firefox 3.5 er først lige udkommet og hverken testet eller officielt supportet af Ubuntu og det anbefales derfor, hvis du sidder på en produktionsmaskine, at fortsætte med Firefox 3.0 som primær browser.

Installation af Firefox 3.5:

1. Gå op i Programmer > Tilføj/fjern…

2. Under “Vis:” vælger du “Alle tilgængelige programmer”.

3.  I feltet “Søg:” skriver du shiretoko (som er Firefox 3.5’s kaldenavn), og trykker på enter-tasten.

4.  Derefter klikker du i boksen udfor “Shiretoko Web Browser” (det er den fulde version, selvom der står beta nedenunder).

5. Nu trykker du på knappen “Udfør Ændringer” nede i højre hjørne, og trykker “Anvend” til at Shiretoko Web Browser bliver installeret.

6. Den kommer nu op, og spørg om din adgangskode, som du med ro i sindet kan indtaste.

7. Når installation er udført, trykker du på knappen “Luk”, og Firefox 3.5 kan nu findes under System > Internet > Shiretoko Web Browser.

Tips og tricks:

Dansk sprogpakke til Firefox kan hentes her: ftp://ftp.mozilla.org/pub/mozilla.org/firefox/releases/latest-3.5/linux-i686/xpi/da.xpi, og dansk stavekontrol kan hentes her: https://addons.mozilla.org/da/firefox/addon/3596 (hvis den ikke allerede er installeret).

Firefox 3.5 importerer dine indstillinger samt dine søgetjenester fra Firefox 3.0, den kan dog undlade disse standard-søgetjenester: Google, Yahoo, Amazon.com, Answers.com, Creative Commons, eBay, Ubuntu Package Search, Wikipedia (en), som kan findes på denne hjemmeside blandt en masse andre: http://mycroft.mozdev.org/search-engines.html

Du kan gøre Firefox 3.5 til din standardbrowser ved at gå op i System > Indstillinger > Foretrukne programmer. Her vælger du “Tilpasset” og skriver firefox-3.5 %S udfor feltet “Kommando”.

Du kan afinstallere Firefox 3.0 ved at gå ind i Synaptic og skrive firefox-3.0 i Hurtigsøg. Højreklik på pakken “firefox-3.0″ og vælg “Markér til fjernelse”. Tryk derefter på knappen “Anvend” oppe i toppen.

Firefox 3.5 identificerer sig selv som Shiretoko/3.5, hvilke kan give problemer på nogle hjemmesider. Du kan rette dette ved at gå op op i adressefeltet og skrive “about:config”. Her søger du på general.useragent.extra.firefox og retter værdien fra Shiretoko/3.5 til Firefox/3.5.

(For øvede) Hvis du bruger en ældre version af Ubuntu (8.04 eller 8.10), kan du indtaste en af følgende kommanoder (afhængig af version) i en terminal (Programmer > Tilbehør > Terminal), og Firefox 3.5 kan derefter findes i Synaptic.

Ubuntu 8.04

echo -e “deb http://ppa.launchpad.net/fta/ppa/ubuntu hardy main:\n””deb-src http://ppa.launchpad.net/fta/ppa/ubuntu hardy main” | sudo tee -a /etc/apt/sources.list && sudo apt-key adv –recv-keys –keyserver keyserver.ubuntu.com 0C713DA6 && sudo apt-get update

Ubuntu 8.10

echo -e “deb http://ppa.launchpad.net/fta/ppa/ubuntu intrepid main:\n””deb-src http://ppa.launchpad.net/fta/ppa/ubuntu intrepid main” | sudo tee -a /etc/apt/sources.list && sudo apt-key adv –recv-keys –keyserver keyserver.ubuntu.com 0C713DA6 && sudo apt-get update

Firefox 3.5 er udgivet

Firefox 3.5's nye logo

I går udkom Firefox 3.5. De store nyheder i denne version er:

Privat browsing
Med Privat browsing er det muligt, at surfe uden at nogen spor bliver gemt på din computer. Hverken i historikken, cookies eller cachen.

Endnu hurtigere
Takket være den nye Javascript motor TraceMonkey og en opdateret version af Gecko er Firefox 3.5 over dobbelt så hurtig i forhold til Firefox 3.

Forberedt på fremtiden
Med understøttelse af  audio og video-tags, som gør det muligt, at afspille lyd og video direkte i browseren, er Firefox 3.5 forberedt på fremtiden, og den kommende HTML 5-standard.

En video hvor de nye funktioner i Firefox 3.5 gennemgås kan ses her.

Firefox 3.5 kan hentes til mange forskellige platforme, og over 70 forskellige sprog her: www.firefox.com.

Thinkpad T400s – ligner lidt en øjenåbner fra Lenovos side

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at siden Lenovo overtog Thinkpad-brandet er kvaliteten dalet, og modellerne er blevet tykkere og tungere.

Jeg har selv en Thinkpad T61p og den er såmen fin nok, men hvis man samlinger den med en Thinkpad T43 (den sidste Thinkpad som IBM levede), så er T43′eren klart mere solid og holdbar. Den er bla. tykkere i platsikken og har et bedre tastatur

Jeg har set nogle af de Thinkpads, som Lenovo lavede lige efter min model, og synes ikke rigtig, at det er samme kvalitet som min Thinkpad T61p, men for nylig har Lenovo annonceret en Thinkpad T400s, som skulle blive lanceret i USA i slutningen af juni.

Thinkpad T400s

Lenovos nye Thinkpad T400s

Lenovos nye Thinkpad T400s er en 14″  Thinkpad, som er solid og tynd. De har lavet en ny Trackpoint, som minder mere om IBM’s Trackpoint som den så ud på Thinkpad T4x (se billede nedenfor).

Trackpoint

Fra venstre: Trackpoint på henholdsvis T4x, T6x og T400s

Jeg tror, at Lenovo med deres nye Thinkpad T400s er ved at indse, at de bliver nød til at gå tilbage til den gode gamle IBM-kvalitet, hvis Thinkpad-brandet forsat skal stå for kvalitet og et solidt design. Folk er ved at opdage, at der findes andre gode business-bærbare end Thinkpads.

Nå, men jeg ville bare lige dele dette med jer. Har ingen planer om at købe modellen, da jeg allerede har en fin Thinkpad T61p, og snart får en netbook Dell Latitude 2100 ind ad døren. Det er en solid netbook lavet til uddannelsesinstitioner med gummibesalg og Ubuntu præinstalleret.